Sikker cykling for børn kommer ikke af sig selv. Den skal læres – sammen med en voksen. Og så kræver den det rette udstyr. Læs vores guide, som kommer ud i alle hjørner – og i skoven.
Af Niels Hansen
Cykling er frihed; allermest for børn i 10-15 års alderen. Pludselig kommer de vidt omkring på egen hånd for første gang. Men at færdes sikkert på cykel kan kun trænes på én måde – i trafikken med en voksen.
Ferier er en kærkommen lejlighed til at opnå de nødvendige færdigheder på to hjul, som I ikke træner i en hektisk hverdag. Bedst er det imidlertid, hvis I sammen cykler til og fra aktiviteter. Men det er der sjældent tid til – eller sådan oplever vi forældre det i al fald. Tit er turen på cykel gennem bebyggelsen hurtigere end turen udenom i bil. Desværre har vi vænnet os til, at skal det gå stærkt, så skal det være på fire hjul.
Undervisning kræver udsyn
Det bedst trafik-forberedte barn er det, som allerede fra tumling-størrelse har siddet foran på din cykel. Det er hér, uddannelsen til trafikant starter alene ved at observere, hvad du gør. Og senere – når barnet er lidt større – hvad du siger, du gør. Og endnu senere ved at ’rådgive’ dig. ”Nu er der grønt, mor.” ”Vi skal stoppe for hajtænderne, far.” og ”hey – der kommer en bil.”
Sidder barnet derimod bag dig, oplever det ikke meget andet end din arbejdende ryg centimeter fra sin næse. Selvfølgelig kræver en barnestol foran noget plads, som ikke alle voksne rent fysiologisk er i stand til at levere.
Placeringen foran er dog ikke – som nogen måske tror – notorisk et usikkert sted for barnet. For det første er cyklen i bedre balance, når barnet sidder foran dig. Det mindsker risikoen for uheld. For det andet kan du ’gribe’ [om] barnet, hvis det skulle komme til et styrt, når barnet sidder mellem dine arme. Og det er faktisk den intuitive reaktion, når uheldet er ude.
Sikker cykling for børn er forrest
Barnestolen kan med fordel kombineres med en anhænger til barnet, når det blæser, regner eller er koldt. Du som træder i pedalerne, holder nemt varmen. Barnet, som sidder stille og frit eksponeret for vejr og vind, kommer til gengæld hurtigt til at fryse.
Når barnet er stort nok og vil cykle selv, skal det fortsat foregå med dig bagved og barnet foran. Kun på den måde kan du følge barnets opmærksomhed og dirigere den derhen, hvor trafikken kræver det. Husk, at hvad der er vigtigt at lægge mærke til, når man cykler, og hvad der er ligegyldigt, ikke er intuitivt.
For den nye trafikant er alt nemlig lige væsentlig. Men trafiksikkerhed kræver sortering i informationerne, så man kun bekymrer sig om det, der betyder noget. Den sortering kan du tilskynde netop ved at korrigere, hvor barnet har sin opmærksomhed på turen.
Ind imellem ser man børn køre bagest ’af sikkerhedshensyn’. Det er falsk tryghed og ikke sikker cykling for børn! I bedste fald følger barnet som en ælling i hælene på dig og lærer ingenting. I værste fald kommer barnet til skade i et uheld, der kunne have været undgået, hvis du vidste, hvad barnet foretog sig.
Vælg en mtb
Alle er glade for en ny cykel. Men traditionelle børnecykler er tunge, af diskutabel kvalitet og temmelig dyre og altså egentlig ikke noget at glæde sig over. Eksempelvis vejede forfatteren på et tidspunkt alle husstandens 10+ cykler og kun én overgik den otte år gamle piges cykel i vægt. Og det var en tandem…
Læs også: Nu fører vi de lette FROG-bikes i butikken
Den mest anbefalelsesværdige cykel til et barn, som har smidt støttehjulene, er en såkaldt mountainbike – en mtb. Det er cykler født til at køre i terrænet. Dermed klarer de kantsten, ujævne cykelstier og snebelagte veje med legende lethed. Det er måske ikke den hurtigste cykel i byen. Til gengæld er den robust, har fornuftig spredning i gearene, kraftige bremser og dæk samt en siddestilling, som giver barnet overblik. Det er sikker cykling for børn!
Mountainbiken har yderligere den fordel, at I kan tage den ud i skoven og hygge på de små, snoede stier og spor. Det gør cyklen til det legetøj, den også bør være. Og det gør samtidigt barnet til en fremragende teknisk cyklist, når våde trærødder, smalle plankebroer og stejle skrænter skal forceres.
Det er selvfølgelig også muligt at træne teknik uden at køre i skoven. Find et ubefærdet stykke asfalt og kør med én hånd, kør slalom mellem f.eks. urtepotter eller øv jer i at køre ligeud, mens I ser jer over skulderen. Den træning kan være lige så god for en voksen som for et barn.
Tjekket udstyr
Med jævne mellemrum skal børnecyklen kigges igennem af en voksen – enten en forælder eller en cykelsmed. I modsætning til den erfarne cyklist, som fornemmer, hvis noget ikke fungerer, har barnet en tendens til at køre videre med kritiske defekter. Barnet opfatter simpelthen ikke, at noget er galt. Det kan både være bremser og gear, som ikke virker, et styr som er løst og skævt, eller dæk der er mere end halvflade.
Når du alligevel tjekker cyklen, så overvej, om den skal tilpasses i størrelsen. Børn vokser hele tiden, og det setup, som fungerede for et par måneder siden, er måske for småt nu. Og igen: Børn registrerer det ikke selv, men kan som regel godt mærke, at ’det her er mere rigtigt’, når sadel og styr er hævet lidt og sadlen måske skudt en anelse længere bagud.
De tunge cykler er en af grundene til, at børn ind imellem kan miste modet på en længere tur. Så falder tempoet til nær væltegrænsen, og som voksen er det næsten ikke til at holde ud. Her kommer cykelcomputeren som sendt fra himlen. Der er ikke noget mere opmuntrende for barnet end at se kilometerne passere. Og det betyder samtidigt rig mulighed for at snakke med børnene om begreber som tid, afstand, hastighed og geografi – uden at de opdager, at det rent faktisk næsten er skolearbejde.
Det rigtige tøj giver sikker cykling for børn
Ud over en computer er der et par beklædningsgenstande, som øger børns evne til at cykle så langt og hurtigt, at cyklen reelt kan bruges som et transportalternativ.
Præcis som du selv, er børn meget afhængige af deres kontaktpunkter til cyklen, for at være sikre trafikanter. Skoene skal stå ordenligt fast på pedalerne, og de skal være lukket på en måde, så der ikke er risiko for, at snørebånd eller andet løsthængende kommer ind i kæden eller bliver snoet om pedalarmen. Hænderne skal have et godt greb om styret, så handsker og gode håndtag er at foretrække. Og så er der den sårbare bagdel. Det kan godt være, at ungerne synes cykelbukser føles mærkelige, men som regel er de meget begejstrede, når de først har prøvet at cykle i dem. Dertil kommer et par briller af en eller anden slags, der beskytter mod insekter og – hvis man kører i skoven – grene i øjnene.
Rigtig god tur.