Alle indlæg af nielsh

‎Team Hareskov Cykler-rytter med 5 på stribe

Keld Pedersen fra Team Hareskov Cykler har ramt en stime.

I lørdagens landevejsløb i Silkeborg blev det til sejr igen for H50-rytteren.

Sammen med sjællandsmesterskabet i samme disciplin for to uger siden samt tre sejre i mtb på  Bornholm er han nu oppe på fem i træk.

Tillykke fra både os i butikken og hele klubben – ‘fortsæt det gode arbejde’ 😉

/Tue

Ungt stortalent får cykel af Hareskov Cykler

Tekst og foto Martin Warming, Furesø Avis uge 51, 2014.

Den 19-årige Cecilie Uttrup Ludwig, der i 2012 blev VMsølvvinder på enkeltstart for juniorryttere, har fået en lokal sponsor fra Hareskovby.

Det unge stortalent fra Herlev har kastet sig over cykelcross, som hun vil bruge til at holde formen ved lige i vintermånederne. Men hun havde ikke en cykel til formålet, men det havde Tue Tarp Jensen, der er indehaver af Hareskov Cykler, og den ville han godt forære til den unge cykelrytter.

cul2_364

Samarbejdet mellem den lokale cykelforretning og Cecilie Uttrup Ludwig betyder, at hun nu har fået en specialbygget cykel, der kan holde til den barske sportsgren cykelcross, hvor cyklen får en del ‘tæsk’ undervejs.

“Jeg kører normalt landevej, men med cykelcross kan jeg holde formen ved lige i vintermånederne. Det er jo en dyr sport, så derfor er jeg utrolig glad for, at Hareskov Cykler ville hjælpe mig med en cykel”, lyder det fra Cecilie Uttrup Ludwig.

Den 19-årige cykelrytter går til daglig på Falkonergårdens Gymnasium, hvor hun er ved at tage en fire-årig gymnasieuddannelse under Team Danmark. En del af fritiden kommer hun til at bruge på sin nye cykel i Furesøs skove, fortæller hun.

“Det er en effektiv måde at få pulsen op på. Jeg skal lige lære teknikken, og jeg har ikke de store ambitioner i forhold til cykelcross endnu, men lad os nu se. Jeg et jo et konkurrencemenneske”, siger Cecilie Uttrup Ludwig

Tue Tarp Jensen, der har sponseret cyklen i samarbejde med cykelmærket Stevens, glæder sig til at følge Cecilie Uttrup Ludwig på den nye cykel og sponsortøjet fra Hareskov Cykler.

“Hun er et kæmpetalent,så det bliver enormt spændende at følge hende. Og så er hun jo lokal”, lyder det fra cykelhandleren.

Cecilie Uttrup Ludwig er også blevet medlem af Team Hareskov Cykler, der er en cykelklub, der er bygget op omkring butikken.